Det at løbe drejer sig i stor grad om at sætte sig selv et mål! Målene varierer fra person til person og kan foreksempel være at tabe dig, forbedre din kondition eller sågar bare forbedre din almene sundhedtilstand. Vi kommer her til at tale om flere af de gode grunde og positive aspekter der er ved at løbe! Det kommer forhåbentlig til at afspejle sig i din motivation og vi kan derfor få flere til at komme i gang.

Løb er den mest effektive motionsart hvis du ønsker at forbedre din sundhed. Allerede efter få gange kan du mærke en forandring og at det bliver lettere. Det giver for det meste blod på tanden til at blive ved. Med andre konditions forbedrende ting kan det tage længere tid før du kan mærke en specifik forandring, hvilket gør at løb er at foretrække for mange mennesker. Uanset hvorfor du vælger at gå i gang med at løbe bidrager det positivt til din almene sundhed. Og selv det at starte op med begynder anbefalingerne med skiftevis at gå og løbe i x antal minutter, skaber en positiv energi omkring dig. Du får det mentalt bedre ved at have dyrket motion og der bliver skabt en positiv energi i kroppen som hænger ved i de efterfølgende timer. Dette gør at mange mennesker føler sig bedre tilpas ved at løbe om morgenen, så de kan tage det positive med sig på en lang arbejdsdag og derved få skabt sig noget mere overskud til det der måtte komme resten af dagen.

Det er meget individuelt hvorfor folk går i gang med at løbe. Men en fællesnævner for de fleste der vælger at trække i løbeskoene er at det giver et mentalt pusterum fra den travle hverdag. Pusterummet er med til at virke afstressende og for det meste kan det give luft til at få clearet tankerne og bare mærke kroppen. 

Det er ofte en god idé ikke at have spist et stort måltid mindre en to timer før man skal ud på sin løbetur. Da løbsætter gang i tarmens rytmiske sammentrækninger og kan herved give dig kvalme.

Når først du har fået taget dig sammen til at komme i gang med at løbe er det det med at holde motivationen oppe der kan drille. Det er vigtigt at finde den løberytme og rutine i hverdagen der passer både dig og din familie, så det ikke bliver noget der bare lige skal overståes, på den måde bliver det en positiv og ikke en negativ ting og du har lettere ved at holde engagementet. 

Følg linket hvis du er interesseret i at vide mere om hvordan du skaber et sundere og lykkeligere liv for dig selv og dine nærmeste balanz.dk.