Har du styr på emballagen?

Når du fragter og modtager pakker, er der flere gode råd i forhold til emballagen. Råd der både kommer din pengepung samt miljøet til glæde og gavn. Læs bare med her!

Det hele handler om størrelsen….

Eller. Næsten i hvert fald! Det er vigtigt at finde emballage, der passer i størrelsen. Det sikrer således, at dine produkter tager mindst mulig skade. Fragter du dine produkter i for stor emballage, kan det svække beskyttelsesevnen, idet produktet har mere plads til fri bevægelighed under transporten. Derudover er der også andre fordele forbundet med at vælge den korrekte størrelse emballage. Du slipper nemlig for at betale for meget. Hvis din pakke bliver vejet inden afsendelse, vil den også veje mere, hvis du anvender for meget emballage. Der er derfor kun gode grunde til at være nøjagtig, når man anvender emballage. 

En gevinst for både din pengepung og for miljøet

Anvender du pap til forsendelse og fragt, kan pappen ganske nemt og enkelt genbruges. Det handler blot om at passe godt på pappet. Det betyder, at du skal sørge for, at du eksempelvis ikke putter for store, for mange eller for tunge genstande i en papkasse. Det kan beskadige bunden og gøre kassen ikke-funktionsdygtig. Man kan altid bruge gaffa-tape til at støtte kassens bund samt top. 
Derudover kan papkasser nemt foldes sammen og stilles i det hjørne, som du alligevel aldrig bruger. Måske endda bag døren? Så har du altid en papkasse lige ved hånden – hvad end du skal bruge den til emballage, opbevaring eller hvis du skal flytte. Pap- og flyttekasser er dyre! Og er altid forbundet med en uforudset omkostning, når du skal flytte. Derfor; GEM dem og GENBRUG dem! 

Det betyder, at du sparer penge – penge som du kan bruge på meget andet end emballage. Derudover takker miljøet også mange gange. For når ikke du køber nyt pap, hver gang du skal bruge det, skånes miljøet for denne mængde. Set på den lange bane er dette en rigtig god investering – for os alle sammen!

I de senere par år er fokusset på bæredygtig emballage også steget markant. Flere og flere anvender udelukkende bæredygtigt emballage. Eksempelvis er bare bæreposer nu fremstillet i et materiale, der er langt mere skånsomt for miljøet. Der er derfor flere gode initiativer samt overvejelser at gøre sig, når du udvælger din næste emballage

Fordi emballage aldrig skal være en udgift – hverken for dig eller for miljøet! 

Læs også Beskyt dine genstande og spar på fragten hos prisrytter.dk.